Denne vejledning henvender sig til medarbejdere ved videregående uddannelser med ansvar for at vejlede flygtninge eller migranter i en flygtningelignende situation i disses ansøgning om optagelse på videregående uddannelser. Der kan være tale om ansøgning til påbegyndelse af videregående uddannelse, ligesom der også kan være tale om færdiggørelse af en videregående uddannelse, som er påbegyndt men ikke afsluttet i hjemlandet.

Vejledningen giver forslag til svar på spørgsmål, som migranter ofte stiller om det at leve og arbejde i Europa. Vejledningen indledes med en introducerende del med grundlæggende information om Europa.